Nøgletal
Nøgletal beregner tallene for de seneste 30, 90 eller 365 dage, ud fra de sager der er oprettet i perioden. Siden kræver en rolle med eksportret.
| Nøgletal | Sådan regnes det |
|---|---|
| Sager | Antal ikke-slettede sager oprettet i perioden |
| Leveret | Heraf dem med status Leveret |
| Til tiden | Andel af de leverede, der blev afsendt senest dagen efter leveringsdatoen. Sager uden leveringsdato tæller som til tiden. Mål: ≥ 95 % |
| Omgørelser | Andel af sagerne, der er oprettet som omgørelse af en anden sag. Mål: ≤ 3 % |
| heraf labfejl | Andel af sagerne, der er omgørelser med årsagen labfejl |
| Gennemløb | Gennemsnitligt antal dage fra sagen blev oprettet til den blev afsendt (eller lukket), for afsendte og leverede sager |
| Omsætning (varelinjer) | Sum af antal × pris på alle varelinjer i periodens sager, ekskl. moms |
| Åbne afvisninger | Afvisninger af modtaget materiale, der endnu ikke er afgjort |
Til tiden og omgørelser farves rødt, når de ligger på den forkerte side af målet.
Nedenunder står tabellen pr. kunde med de samme tal. Det er den, der viser, om en bestemt klinik koster jer penge — og den I kan tage med til et kundemøde. Husk fortolkningen: en omgørelse tæller på den periode, den blev oprettet i, ikke på originalsagens dato, og "fortsat på klinikkens ønske" registreres som klinikkens forhold, ikke som labfejl.